Bandekrigen raser herhjemme, mens lederne trækker i trådene i udlandet
Politiet har fredag skærpet kontrollen ved grænsen til Sverige på grund af den verserende konflikt.
Unge, svenske drenge bruges som "børnesoldater" i en proxykrig i Københavns gader, der styres af bandeledere, som hovedsageligt befinder sig i udlandet.
Det er status på den verserende bandekonflikt, som torsdag kostede en 43-årig mand livet, da han blev skudt på gaden på Nørrebro i København ved højlys dag. En tilsyneladende tilfældig 42-årig kvinde blev også ramt af skud.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i et interview med TV 2, at der er sket en eskalering i konflikten de seneste uger. Samtidig fortæller han, at bagmændene til konflikten ikke befinder sig i Danmark.
- Lige nu udspiller der sig en konflikt mellem folk, som sidder i Irak, Libanon, Dubai, Tyrkiet og alle mulig andre spændende steder og tager en konflikt med hinanden i Danmarks gader ved brug af svenske håndlangere. Det vil vi selvfølgelig ikke finde os i, siger Peter Hummelgaard.
Øget kontrol ved grænsen
Fredag førte konflikten så til, at politiet skærper kontrollen ved grænsen til Sverige, og det sker blandt andet via øget fysisk kontrol i togene på tværs af Øresund og ved øget analysearbejde af de såkaldte APNG-kameraer ved grænsen, som er kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse.
Københavns Politi har ligeledes valgt at indføre to visitationszoner i København, som er i et område omkring Nørrebro og Frederiksberg, samt et område på Amager.
Det efterspurgte overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), tidligere fredag.
Visitationszoner er områder, hvor politiet i en begrænset periode kan foretage visitation af personer, deres genstande og køretøjer.
Lynanalyse
Det er politiets forsøg på at lægge låg på konflikten, sådan så den ikke udspiller sig med skyderier på gader og stræder.
Med en visitationszone håber politiet at forhindre bandemedlemmer og andre kriminelle, der måske kommer rejsende fra Sverige, i at gå med våben. For de våben vil blive fundet og taget ved visitationer, og det vil koste lange fængselsstraffe – som udgangspunkt to år.
Så det er et forsøg på at stoppe skyderier.
Bandeleder udvist af Danmark
Konflikten er mellem LTF på den ene side og et endnu unavngivet svensk narkonetværk på den anden side.
Men bagmændene sidder i udlandet, fortæller mangeårig kriminalreporter og vært på 'Skyggesiden' hos TV 2, Carsten Norton.
- Hos LTF er det Shuaib Khan, som har været udvist siden 2018, og han har i mange år opholdt sig skiftende steder i Spanien, blandt andet i Barcelona.
Ifølge Carsten Norton har LTF-lederen dog formentlig opholdt sig et andet sted, siden en konflikt med Hells Angels brød ud sidste år. Derfor er der en vis usikkerhed om, hvor han er lige nu.
- Hans udvisning udløber i november, men det er langtfra ensbetydende med, at han har tænkt sig at komme til Danmark igen, siger Carsten Norton.
Forbud gælder kun herhjemme
Når bagmændene til konflikten sidder i udlandet, skyldes det særligt forbuddet mod LTF herhjemme.
- LTF er jo forbudt herhjemme, som de fleste godt ved, men det er de altså kun i Danmark. Det vil sige, at det er muligt at videreføre den organisation i for eksempel Spanien og Libanon, hvor de har afdelinger, siger han.
Derfor kan lederne sidde i udlandet og sende ordrer hjem via beskedtjenester som Signal, Telegram eller andet, fortæller Carsten Norton.
- Det er ikke så kompliceret at kommunikere på den måde, og det er jo reelt, hvad der sker, kan vi konstatere. Fordi størstedelen af ledelsen er enten i udlandet eller i fængsel.
Det er altså hovedsageligt i Spanien og Libanon, LTF-ledere opholder sig. Og det er der forskellige grunde til.
- Spanien er der næsten en tradition forbundet med. Det er et attraktivt land i forhold til hash- og narkohandel, og det er muligt at være der, selvom der er et ret udvidet politisamarbejde mellem Danmark og Spanien, siger Carsten Norton.
Bandemedlemmerne kan nemlig mere eller mindre være i fred i Spanien, så længe de ikke begår kriminalitet der også. I Libanon er udleveringsaftalerne med Danmark mindre veletablerede, og derfor kan de tillade sig lidt mere.
Hævn for tidligere angreb
Selvom der ikke er nogen officielle meldinger om, hvem der står bag, er der ifølge Carsten Norton meget, der tyder på, at LTF stod bag det angreb, der fandt sted mandag foran en guldsmed på Frederiksberg, hvor en 18-årig mand blev ramt af skud.
- Fordi banden er stækket, ledelsen er i udlandet, nogle sidder i fængsel, de bliver angrebet på deres hjemmebane på Blågårds Plads, og de er nødt til at svare igen. Det kan sagtens være, man har benyttet en ung dreng fra Sverige til at gøre det, siger Carsten Norton.
LTF har i en årrække haft en alliance med den svenske bande Dødspatruljen, som også har haft en afdeling i København, fortæller han.
Skyderiet på Blågårds Plads fandt sted onsdag 31. juli, og her er det også en ung, svensk dreng på 16 år, der er anholdt.
"Jordbærret" er også i udlandet
Det unavngivne svenske narkonetværk, som udgør den anden side af konflikten, ledes af Ismail Abdo, som går under navnet "Jordbærret".
- Han er jo svensker, men opholder sig i Tyrkiet, fordi han ikke kan være i Sverige, hvor der er en arrestordre på ham. Det er lidt det samme, og det er derfor, det bliver en konflikt mellem to puppetmasters, som sidder et helt andet sted, siger Carsten Norton.
"Jordbærret" har i flere år været en del af en brutal bandekrig med sin tidligere makker, Rawa Majid, der også har et kaldenavn; "Den kurdiske ræv".
Tilbage i Danmark er gerningsmanden for torsdagens drab på åben gade stadig ikke anholdt. Men politiet leder med alt ledigt mandskab, fortæller TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg.
- Politiet leder stadig efter gerningsmanden, der kørte væk på en cykel med en kurv både foran og bagpå cyklen efter skyderiet. Man har altså ikke fundet hverken mand eller cykel, siger Astrid Søndberg.