Siden april har der været 25 episoder, hvor kriminelle grupperinger i Danmark hyrer svenske kriminelle til at udføre kriminalitet.
Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), efter han i dag har holdt møde med politiets National Enhed for Særlig Kriminalitet, der også går under navnet NSK, og Rigspolitichefen.
- Kriminelle grupperinger i Danmark har hyret svenske børnesoldater - det kalder jeg dem - til at udføre kriminelle gerninger, siger Peter Hummelgaard, og tilføjer:
- Det er dybt foruroligende, at det overhovedet kan finde sted, og det er dybt foruroligende, at det nu finder sted i Danmark.
En lang række af sagerne er ikke kendt i offentligheden, fordi det er lykkedes politiet at få stoppet sagerne, inden de har udspillet sig.
- Heldigvis har politiet i en meget stor del af de 25 episoder afværget det. Det er meget få af sagerne, som er uopklaret. Men det er en meget bekymrende tendens, siger Peter Hummelgaard.
Loyal To Familia spøger i kulissen
Det er kriminelle grupperinger i Danmark, som hyrer de svenske kriminelle til at udføre kriminaliteten, og nu sætter justitsministeren ord på, hvad det er for kriminelle, der er tale om.
- Det er vurderingen, at det lige nu er den organiserede bande, der kalder sig selv LTF (Loyal To Familia, red.), der er i konflikt med et ukendt netværk, hvor begge grupperinger gør brug af at købe kriminelle ydelser fra svenske teenagere, lyder det fra Peter Hummelgaard.
Loyal To Familia blev dømt til at være en ulovlig forening i Københavns Byret i 2018. Højesteret stadfæstede afgørelsen i 2021. Alligevel så spøger banden igen.
- Når det er, at vi forsøger at forbyde nogle af de kriminelle bander ved dom, så bilder vi ikke os selv ind, at grupperingen forsvinder. Det er ét blandt rigtig mange værktøjer, vi kan gøre brug af for at stække dem og gøre deres liv surt. Men de forsvinder ikke, siger Peter Hummelgaard.
Politiet efterspørger nye værktøjer
I den seneste uge har der været tre episoder, hvor dansk politi har sigtet svenske teenagere for drabsforsøg i Danmark.
Blandt sagerne er skyderi på Blågårds Plads i København, et skyderi mod en 18-årig i en smykkebutik på Frederiksberg og senest et angreb på en kiosk på Hans Knudsens Plads i København med en håndgranat.
- Politiet har efterspurgt yderligere værktøjer: At vi udbygger yderligere politiets mulighed for at dekryptere informationstjenester, hvor denne her handel finder sted. At vi udvider politiets digitale værktøjskasse, så de blandt andet får mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse, siger Peter Hummelgaard.
Ifølge justitsministeren efterspørger politiet også flere ressourcer til øget efterforskning af de sager, som politiet kender til.
Han kalder selv de politisk vedtagne bandepakker for et godt redskab til at holde bandekriminaliteten nede i Danmark, "så det ikke vokser til det uoverskuelige niveau, som man ser i Sverige eller Holland," siger justitsministeren.
Den seneste bandepakke - den såkaldte bandepakke fire - trådte i kraft den 1. juli.
Derudover lød det i forgårs fra justitsministeren, at repræsentanter for dansk politi skulle udstationeres ved svensk politi.
Afviser øget grænsekontrol
Fra politisk side har flere partier krævet grænsekontrol mellem Danmark og Sverige. Dette afviser justitsministeren umiddelbart:
- Der er ikke noget i de her situationer, der tilsiger, at grænsekontrol skulle være et effektivt værktøj. Tværtimod, siger Peter Hummelgaard, der hellere vil bruge politiets ressourcer andetsteds:
- I virkeligheden er de ressourcer, vi kunne bruge på at etablere grænsekontrol ved broen, er langt bedre brugt på at udstyre politiet med endnu flere mænd, der kan dekryptere de informationstjeneste, de kriminelle bruger, for at se hvad det er, der bliver bestilt, hvem der udbyder det og så stoppe det, inden nogen overhovedet forsøger at udføre det, siger Peter Hummelgaard.