Regeringen vil med et lovindgreb forhindre koranafbrændinger foran andre landes ambassader.
Så meget ved vi, for det slog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast i går aftes. Men hvordan det skal ske, er vi endnu ikke blevet klogere på.
For regeringen havde ikke konkrete forslag med, da ordførere fra alle Folketingets partier tidligere i dag var inviteret til briefing om regeringens forslag.
Og det er der en grund til, understregede udenrigsministeren efter mødet. For man har med vilje valgt at involvere omverdenen i nogle "meget tidlige processer i regeringen".
- Når vi ikke kan svare på det, er det fordi, regeringen har valgt at forsøge at løse problemet, inden det vokser os over hovedet. Det gør så, at vi ikke kan præsentere den færdige løsning. Men at vi signalerer ude i verden, at vi arbejder med det, bidrager forhåbentlig til, at problemerne ikke eskalerer, lød det.
Forslaget fra regeringen er kommet, efter en række muslimske lande har protesteret mod afbrændinger af koranen foran forskellige landes ambassader.
Senere i dag holder Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC, et ekstraordinært møde om koranafbrændinger i Danmark og Sverige.
Organisationen er en samarbejdsorganisation for hele 57 muslimske lande.
Ikke på grund af pres
Ifølge Lars Løkke Rasmussen vil regeringen signalere politisk vilje til at tage problemet alvorligt. Men forslaget om et forbud skyldes ikke, at regeringen føler sig presset til det, understreger han.
- Det er fordi vi har foretaget en politisk analyse af, at det er i vores alle sammens bedste interesse. Det gælder i forhold til at varetage danske interesser ude i verden, det gælder i forhold til danskernes sikkerhed, og det gælder i særlig grad i den her geopolitiske situation, vi befinder os i, med krig i Ukraine og med nogle lande som Rusland, der er med til at puste til ilden, sagde han efter mødet.
Regeringen har sat juristerne i Justitsministeriet i gang med at finde ud af, hvordan et forbud kan se ud. Men der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår man er klar med konkrete forslag.
I videoen her kan du se, hvilken lovgivning andre europæiske lande har på området:
Forslaget fra regeringen har dog ikke mødt nogen stor opbakning fra Folketinget.
I går aftes fik regeringen på puklen for forslaget fra særligt de borgerlige partier i oppositionen, der var stærkt kritiske overfor en sådan begrænsning af ytringsfriheden.
Det blev kaldt både et "knæfald" og at stille sig på den forkerte side af historien.
I dag meldte flere partier på venstrefløjen sig også i koret af kritikere. Enhedslistens Mai Villadsen skriver på det sociale medie X (det, der tidligere hed Twitter), at vi ikke skal ændre vores lovgivning, bare fordi despotiske regimer truer danske eksportinteresser.
Samme sted skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr, at hun ikke mener, vi i Danmark skal indskrænke vores frihed, mens De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, efter mødet i dag erklærede sig kritisk overfor forslaget, men understregede at han samtidig anerkender alvoren i den nuværende situation.
Ytringsfriheds-dilemma
I dag gav regeringen da også udtryk for, at indskrænkelsen af ytringsfriheden er fyldt med dilemmaer.
For på den ene side står trusselsbilledet mod Danmark og Danmarks muligheder for at danne partnerskaber med andre lande, og på den anden side står så ytringsfriheden.
- Det er altid et dilemma mellem folks ret til at ytre sig som de vil i handling og ord, og på den anden side en samlet afvejning af Danmarks interesser og sikkerhed. Vi har et højt trusselsniveau i Danmark. Vi er på niveau 4 ud af 5.
- De her gentagne forhåninger er med til at kaste en masse meget negativ og potentielt farlig opmærksomhed mod Danmark, lød vurderingen fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Og der har afvejningen - for regeringen, i hvert fald - været, at der skal korrigeres lidt.
- Vi har afvejet situationen på en måde, hvor vi nu sætter gang i et arbejde med henblik på at lave en korrektion af den voldsomme udvidelse af ytringsfriheden, der fandt sted i 2017, hvor man afskaffede blasfemiparagraffen, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.